Forårsmarked på Halkær Kro
den 8. marts 14.00 - 18.00 børster vi vinterstøvet af os og starter foråssæsonen med Halkær Ådal Økologi op med et stort forårsmarked på kvindernes internationale kampdag. Markedet markerer også at krokøkkenets torsdagsbuffeter starter igen efter vinterdvalen, med en spændende buffet hver torsdag fra 18.30 for kun 165 kr/couv.
Kulinarisk og romantisk aften
Skærtorsdag den 5 april kl.18.00 hilser vi påsken og foråret velkommen ved at serveres en 3-retters menu med Krokøkkenets delikatesser af råvarer fra de lokale producenter, og med dertilhørende udsøgte vine fra Halkær Vin. Rebild Rokoko-trio sørger hele aftenen for en lys og let stemning. Så inviter naboen, vennerne, manden, konen, kæresten på en udsøgt oplevelse på Halkær Kro
Pris denn aften incl. vin, menu og musik: 590 kr/couv (425 kr excl. vin)
Bemærk der er stadig mulighed for at bestille konfirmation 2012 fra eller på Halkær Kro.
I køkkenet på Halkær Kro er der fokus på råvarernes kvalitet. Vi har opbygget et nært samarbejde med områdets producenter af lam, gris, limousinekalv, krondyr, kyllinger, ænder og ørreder. Kødet i krokøkkenets retter er hovedsagelig fra disse producenter.
I køkkenet bliver de fantastiske råvarer behandlet med kreativitet og omtanke. Vi sammensætter velsmagende og spændende menuer, der kombinerer de danske madtraditioner med nye inspirationer fra ind og udland. Der er spændende nyskabelser som aroniakompot, krondyrpølse og mirabellechutney, gode gamle klassikere som glaseret skinke, rosastegt kalvesteg, grønsagstærte og overraskende spændende retter som fyldig og velkrydret grønsagssuppe, auberginesalat med meget mere. Hele tiden med blik for både den smagsmæssige oplevelse og det at maden også kan spises af allergikere og vegetarer.
Herudover bliver der løbende udviklet nye produkter under brandet "Økologisk fra Halkær Ådal", og som kan købes i den økologiske landhandel eller bestilles til afhentning i Helsehjørnet i Aalborg.